Tottenham-Chelsea

Spurs-Chelsea i sidste sæson

Julens program blev indledt med en sejr på hjemmebane over Sunderland. På torsdag gælder det så forfølgerne fra Chelsea, der har brug for en sejr, hvis ikke de tre øverste hold i ligaen skal komme for langt foran i tabellen. Omvendt kan Spurs med en sejr distancere Chelsea på en måde, så det kan blive svært for dem at hente rivalerne fra det nordlige London.

Historien:

De to klubber har mødtes 143 gang siden de for første gang tørnede sammen i 1909. Historien peger på et lille overtag til Chelsea, der har trukket sig sejrrigt ud af dette lokalopgør 60 gange mod 49 sejre til Spurs. I en længere periode op gennem 1990´erne og i de tidlige 0´ere kaldte Chelsea fansene White Hart lane for Three Point Lane. Dette er heldigvis ikke længere tilfældet, idet den nyere historie mellem de to klubber nemlig peger på et lille overtag til Tottenham. Det er nemlig således, at Chelsea ikke har formået at vinde på White Hart Lane siden omkampen i FA Cuppen i marts 2007, og i ligaen har Chelsea ikke besejret Spurs på udebane siden august 2005.

Og der har i sandhed været nogen fantastiske opgør mellem de to klubber de seneste år. De mest mindeværdige er Carling CUp finalen i 2008, FA-Cup kampen på Stamford bridge, der endte 3-3, kampen i Premier League, der endte 4-4 og Tottenhams 2-1 sejr i april 2010, som var stærkt medvirkende til, at Tottenham for første gang kvalificerede sig til Champions League.

Chelsea:

Klubben fra den fashionable del af byen og med de russiske oliemillioner i ryggen gennemgår en svær tid i øjeblikket. Siden Mourinho forlod Chelsea i 2007, har Grant, Scolari, Hiddink og Ancelotti alle været manager i klubben og kun sidstnævnte har formået at gøre lidt af det Mourinho klarede - nemlig at vinde Premier League. Det er i høj grad den russiske oliemillionær, Roman Abramovich, der sbinger taktstokken i klubben, og han har med al tydelighed vist, at han ikke er bange for at skifte ud i den sportslige ledelse, når det ikke lige går som det skal. I år har Chelsea valgt at satse på "Mourinhos under-study" fra Portugal, den unge Andre Villas-Boas, der i sidste sæson vandt Europa League med FC Porto. Men han har  - i lighed med mange af de andre - fået en svær start. Villas-Boas´ personlige spillestil er nemlig en relativt højtliggende bagkæde, som mange af de aldrende Chelsea kotufæer ikke er vant til. Det har kostet i defensiven, som langt fra har den styrke, der var stærkt medvirkende til Chelseas mesterskaber under Mourinho og Ancelotti. Om det er spillestilen, de aldrende forsvarere eller en kombination heraf skal være usagt, men faktum er, at forsvaret ikke længere har tidligere tidens høje kvalitet. Og det har samtidigt smittet af på målmand, Peter Cech, der i denne sæson har set rigtig skidt ud. Senest illustreret i udekampen mod Wigan, hvor Chelsea - og i særdeleshed Cech - smed sejren væk minutter før tid.

Det er dog ikke kun i forsvaret Chelsea har problemer. På midten af banen er der et klart behov for en midtbanegeneral á la Modric, der kan diktere det offensive spil, og i angrebet er det ironisk nok den unge Daniel Sturridge, der har tiltrukket sig mest opmærksomhed. Fernando Torres er blevet fast bænkevarmer og Chelsea har på det seneste levet højt på, at den halvgamle Didier Drogba har gjort det rigtig godt.

Man skal dog ikke lade sig narre. Chelsea er nemlig ret uforudsigelige. Lige så ringe de kan spille den ene dag - lige så gode kan de være den næste. Iponerende resultater mod hhv. Manchester City og Valencia er beviser herpå.
Spillere som Mata, Sturridge, Ramires og Meireles har holdt et stabilt niveau, og har været forskellen på succes og fiasko ved flere lejligheder. Og så har Drogba, som nævnt, genfundet sit gamle jeg efter en række halvdårlige præstationer tidligere.

Tottenham:

The Spurs har haft en fantastisk start på sæsonen, og befinder sig fortjent på tredjepladsen i liagen. Der har været en god balance på holdet, og der skal ikke være tvivl om betydningen af, at klubben hentede Friedel, Parker og Adebayor. Denne midterakse har givet stabilitet, og har efter min mening været katalysator for, at de øvrige spillere kan blomstre.

Det er jo som bekendt i detaljen at successen ligger begravet, og detaljen iligaen i denne sæson har været stort set den samme opstilling hver gang. Og det går jo godt så længe spillere fortsat er til rådighed. I søndagens kamp mod Sunderland kom der en smule malurt i bægeret, da de to hurtige wings pludselig var væk. Dermed havde Spurs ikke længere det måske vigtigste våben til rådighed, nemlig evnen til at åbne modstanderens forsvar ved at spille bredt og hurtigt. Pludselig skulle det hele komme fra midten af banen, og det er utvivlsomt en klar svækkelse af den måde Tottenham kan vinde kampene på.

I skrivende stund vides med sikkerhed, at den ene wing, nemlig Aaron Lennon, ikke bliver klar. Hvorvidt Bale bliver klar får vi nok ikke at vide før opstillingen foreligger, men det kan blive en stor svækkelse for Spurs torsdag aften. Det vil i hvert fald betyde, at midtbanen skal "gentænkes", så Modric gives de rette spilmuligheder for at kunne åbne Chelsea forsvaret.
SIkkert er det dog, at Modric og Parker bliver en del af midtbanen. Spørgsmålet er bare hvor Modric placeres. Uden regulære wings er det nærliggende at tro, at han rykker ud på fløjen for at få plads til Sandro, der spillede fantastisk mod Sunderland. Den anden wing kan besættes af enten Krancjar, Pienaar eller måske endda Van der Vaart, afhængig af hvordan angrebet kommer til at se ud.

I Forsvaret vil der sandsynligvis være et regulært valg igen med både King, Gallas og Kaboul at vælge i mellem. Hvis King er frisk skal han naturligvis spille. Dermed står valget mellem Gallas og Kaboul. Og her er Kaboul efter min vurdering det bedste valg. Han er stærkere og hurtigere end Gallas, der dog er noget mere runtineret end Kaboul. En mulighed kunne da også være at sætte Gallas ud som højre back, hvis der skulle blive behov for Walker som højre wing.

Angrebet vil sandsynligvis bestå af Adebayor og Van der Vaart. Der kan måske blive plads til Defoe, hvis Van der Vaart rykkes ned på midten, men den kombination har før vist sig lidt "farlig", da den flyvende hollænder ikke er super interesseret i at deltage i den defensive del af midtbanearbejdet. Og så er Defoe i øvrigt tvivlsom i skrivende stund, hvilket gør førstnævnte kombination sandsynlig.

Men uanset hvordan Redknapp vælger at stille, er faktum dog, at Spurs med blot uafgjort kan sikre, at Tottenham for første gang siden julen 1995 er den højst placerede London klub...

Kampen

Det bliver en kamp med stor intensitet. Begge hold kan sandsynligvis være tilfredse med et point, men der er mere end point på spil på torsdag. Stemningen på stadion vil være elektrisk, og begge fangrupper vil forsøge at drive deres klubber frem mod en sejr.

Mit bud skal være, at begge hold vil forsøge at spille fremadrettet fra starten af kampen og få det første mål. Jeg forudser derfor "end-to-end stuff", der vil være ensbetydende med, at hele banen vil være i brug. Kampe afgøres ofte på midtbanen og dette kan tale for at Parker og Sandro placeres i midten for at skabe gode betingelser for de offensive kræfter. Men overfor Parker og Sandro vil vi med stor sandsynlighed se Sandros brasilianske landmand, Ramires og Parkers engelske modpart, Lampard. Det hold, der vinder denne kamp i kampen, kan blive afgørende for kampens udfald. Og så plejer Van der Vaart at spille godt i de store kampe. Det vil han også gøre på torsdag.
Endelig er Modrics rolle interessant. Han var halvvejs på vej til Chelsea i sommers (troede han selv), og skal nu bevise overfor både Spurs og Chelsea, at han er alle de penge værd, der blev budt på ham.

Opstilling:

Friedel, Walker, King, Kaboul, Ekotto, Modric, Sandro, Parker, Bale, Van der Vaart, Adebayor

Resultat:

3-2 til Spurs