OPTAKT: WATFORD - TOTTENHAM

Watford – Tottenham
Vicarage Road Stadium
Lørdag d. 2. december, kl. 16.00
Kampen vises på Langebro

 

Det er lørdag, det er december og det er koldt udenfor. Derfor bør I alle tage et smut forbi Langebro, for at se kampen Watford – Tottenham.

 

I dag skal vi tilbage på sporet. I de sidste 5 kampe i Premier League har vi kun samlet sølle 4 point sammen. Det er den 6. dårligste form af alle PL hold. Til sammenligning har de andre top 6 hold samlet fra 12 til 15 point i de sidste 5 kampe. Altså mange flere point end os. Kurven skal vendes i dag!

 

Der er allerede nogen som er begyndt med ”Poch Out”. Her på redaktionen er der bred enighed om, at Pochettino er den absolut bedste manager for Tottenham for tiden og han har rykket klubben utrolig langt. Hvad mener i? 
Pochettino er taktisk rigtig dygtig, og vi tror vi ser ham ændre lidt på holdet i dag. Fx kunne en Lamela godt starte inde sammen med Son. Alli trænger måske til en pause?

 

Dagens modstander Watford ligger placeret på en 8.plads, 3 point efter Spurs. Ganske fint af dem, og med en Watford sejr i dag, er de helt oppe og snuse til Europa League.

Mauricio Pochettino siger: "It's true that we struggled against Arsenal and West Bromwich Albion and the performance against Leicester wasn't the best. Sometimes you need to be more clinical or a little more lucky to win the game. 
We are in a period where we need to change the dynamic and start to build our momentum again. It's a great opportunity to start again, against Watford."

 

Værd at vide:

- Tottenham har aldrig tabt til Watford i Premier League
- Tottenham har vundet de sidste 7 kampe mod Watford, på tværs af alle turneringer
- Watford har lukket 15 mål ind på hjemmebane. Det er flest i hele Premier League
- Tottenham har tabt 4 kampe i denne sæson. Det er ligeså mange som hele sidste sæson
- Kane har scoret 14 mål i hans sidste 8 udebanekampe i Premier League
- Alli har scoret 3 mål og lavet én assist i hans sidste 3 kampe mod Watford.

 

Skader:
Alderweireld og Wanyama. (forventeligt klar omkring nytår)
Resten af truppen er meldt klar til dagens kamp.

 

Vi tror på en 2-1 sejr! – men hvem scorer????
#COYS

Seneste kamp

Tottenham - Brighton and Hove Albion
13. December 2017
2 - 0