Optakt: Tottenham - Crystal Palace

www.premierleague.com

Tottenham Hotspur vs Crystal Palace

Kickoff 14:30 søndag d. 20. september. Kampen vises på TV3 sport 2.

 

Søndag er der igen bold på White Hart Lane. Modstanderen er Crystal Palace, som har klaret sig over al forventning i første del af sæsonen. Alan Pardew, som har spillet 4 kampe for os tilbage i 1995, har virkelig udviklet Palace til et dygtigt sammenspillende hold, siden han kom til klubben i januar, fra sin trænerpost i Newcastle. Vi kan forvente en rigtig god kamp, mod en rigtig god modstander på udebane. Faktisk var kun Arsenal, Manchester City, Chelsea og os selv, bedre end Palace på udebane i sidste sæson. Også i denne sæson har Palace vist sig, at se rigtig stærke ud. Med 2-1 sejre over Chelsea og Aston Villa, samt en 3-1 sejr over Norwich ligger Crystal Palace á point med 5. pladsen. Kun to smalle nederlag til Arsenal på 1-2 og Manchester City på 1-0 er det blevet til. En del af denne succes historie, kan tilskrives vores transfer mål Yohan Cabaye’s samarbejde med manager Alan Pardew, samt deres eminent gode defensive statistik. I de seneste 10 Premier League kampe har modstanderen kun i 3 kampe scoret 2 mål imod dem.
Modsat hvis man kigger på Spurs, har vi haft knap så god en start, med nederlag til Manchester United og 3 uafgjorte mod Leicester, Stoke og Everton – hold jeg mener vi skal slå. Jeg håber at sidste weekends – samt torsdagens sejr kan have vendt skuden, og hvis vi vinder kampen i morgen er jeg sikker på, at holdet er ved at være på rette spor.  Det skal desuden nævnes at Crystal Palace ALDRIG har vundet på White Hart Lane. Hvis kampen falder ud til vores fordel i morgen og vi får de 3 vigtige point, vil vi være á point med Crystal Palace og fordi sæsonen kun lige er startet, vi vil derfor ligge os op i den sjove ende af tabellen igen.

 

Forventningerne:

Jeg forventer en tæt kamp, hvor ingen af holdene vil være tilfredse med 1 point. Derfor tror jeg også at vi vil se to hold, som vil bruge den fart over kanterne som begge mandskaber besidder.
Vi har mødt Crystal Palace syv gange. Tre kampe er endt med en sejr til os, to er endt uden vinder og to er endt med en sejr til Palace. Målscoren siger 8-6 til Spurs.
Jeg tror at kampen bliver spillet meget på kanterne, da både Crystal Palace og os selv har hurtige og offensive folk på både backen og kanten. Desuden tror jeg at begge hold vil komme til et stort antal skudmuligheder, hvilket vil skabe en livlig kamp.

Son: Scorede sine 2 første mål for Spurs i onsdagens Europa League kamp. Ikke verdens hårdeste modstander, men det rigtig vigtigt at han kom i gang. Jeg tror han kommer til at spille en stor rolle i vores offensiv i morgen, imod en bedre modstander end Qarabag.

Alli: Knægten bliver ved med at imponere mig, og han skaber noget energi og dynamik på midtbanen som jeg har savnet. Han laver dog stadigvæk fejl, fx at drible i stedet for bare at skille sig af med bolden, men når det så er sagt, så kan han noget helt unikt. Desuden løber han røven ud af bukserne og viser at han vil starte på banen – hver gang!

Kane: Ja, hvad kan man efterhånden ikke sige. Jeg tror på hans vidunderlige talent, og alle unge spillere har nogle nedture, som vil modne dem når de reflektere over deres præstationer. Kane er en sindssyg vigtig brik i vores presspil, som skal fungere i morgen, hvis vi skal have point. Jeg håber og tror på at Kane score i morgen, men det er lige så vigtigt at assistere som at score.

 

Skader:

Nabil Bentaleb er ude med en ankelskade og menes først at være tilbage i oktober.

Christian Eriksen er stadigvæk mærket efter sin knæskade og er sandsynligvis med på bænken.

Startopstilling:

Her er mit bud på startopstillingen.

                   Lloris (C)

Walker      Jan     Toby    Davies

 

           Mason       Dier

       Son        Alli     Chadli

 

                     Kane

 

Jeg tror kampen ender 2-1. #COYS