Optakt: Monaco - Tottenham

White Hart Danes

Monaco - Tottenham, Stade Louis II
D. 01/10 kl. 19.00.
Kanal: 6'eren.

I aften går det endnu engang løs i Europa League, hvor drengene er taget en tur til Monaco.

Tottenham og Monaco har mødtes én gang før - det var i en træningskamp i 2013. Kampen dengang blev også spillet i Monaco og endte 5-2 til Monaco. Andros Townsend og Harry Kane scorede Tottenham's mål.
 
Det er dog første gang klubberne skal mødes i et betydningsfuldt opgør.
 
Monaco spillede i første Europa League kamp 1-1 mod Anderlecht, i Belgien, mens Tottenham vandt 3-1 hjemme over Qarabag.
Det betyder at Tottenham ligger nr. 1 i gruppen med 3 point før dagens opgør.
 
Efter kampen mod Manchester City, hvor Tottenham for alvor viste kvalitet og ikke mindst engagement, er selvtilliden stor før aftenens opgør. Det betyder også at Tottenham kun har tabt 1 ud af de seneste 8 kampe Hvor 3 er spillet uafgjort, 4 er vundet og 1, som sagt, er tabt. 
 
Monaco ligger nr 9. i den franske Ligue 1, efter 8 kampe.
I deres seneste 8 kampe har de vundet 3, spillet 3 uafgjort og tabt 2. Samtidig har de ikke vundet deres to seneste kampe på hjemmebane.
 
Forventninger:
 
Monaco's mindre gode start kan begrundes af flere ting. Én af tingene kan dog være den store udskiftning der har været henover sommeren, hvor de har mistet flere af deres vigtigste spillere.
Anthony Martial, Geoffrey Kondogbia, Layvin Kurzawa, Aymen Abdennour, Yannick Ferreira Carrasco og Lucas Ocampos er alle blevet solgt, og det er ikke små summer vi snakker om.
 
Hvad Monaco har fået ind i stedet for, er begrænset. De mest nævneværdige er Stephan El Shaarawy man har hentet på en lejeaftale i Milan, samt Real Madrid's Fabio Coentrao.
 
Som udgangspunkt må vi forvente at Tottenham stiller en del anderledes op, ift. weekendens kamp mod City. Vi spiller allerede igen søndag mod Swansea, og derfor bliver der formentlig roteret lidt. Vi bør kunne forvente at være stærkere end Monaco, både set på form men også kvalitet. Selvom Monaco normalt ses som et tophold i Frankrig, kan man ikke komme uden om, at de mange salg har haft en stor betydning for klubben.
 
Key players:
 
Alli:
Alli er inde i en rigtig fin form for tiden, og har imporneret mange ift. at han kom fra MK Dons, der dengang spillede i League 1. (3. bedste engelske række)
Han har flere gange vist at hans potentiale er stort, og kan uden tvivl få en afgørende rolle i kampen mod Monaco, hvis han da får spilletid, hvilket er forventeligt.
 
Townsend:
Med flere der viser sig skarpe for tiden, skal Townsend virkelig vise sig frem i aften, hvis han skal tættere på holdet. Townsend har på intet tidspunkt været en 'Poch favorit' men endnu er han ikke en af dem, man har set uden fremtid i klubben. Dette må også betyde at Poch har en tanke med at beholde Townsend. Trods mange spekutalitoner i sommerens transfervindue, er Townsend oftest i truppen - hvilket også er et tegn på at Poch har interesse i at han er en del af holdet.
 
Clinton:
Med en assist mod City, og begrænset spilletid, kan dette også være Clintons mulighed for at blive spillet bedre sammen med resten af truppen, og få spilletid. Han er ufattelig hurtig, og det kan sagtens blive gavnligt i aftenens kamp, hvor Monaco's Fabinho ikke er en af de hurtigste.
 
Skader:
Heung-Min Son
Ryan Mason
Mousa Dembele
Nabil Bentaleb
Alex Pritchard
 
Startopstilling:
                             
                              Lloris
 
Trippier - Alderweireld - Wimmer - Rose
 
                      Dier - Carroll
 
          Townsend - Alli - Clinton
 
                             Kane