Optakt: Bournemouth - Tottenham

Bournemouth v. Tottenham. Kampen spilles på Vitality Stadium.

Kickoff: 15:05 søndag d. 25 oktober.

Kan ses på TV3 Sport 1. 

Form og tidligere møder

Efter et par kampe uden sejr, så skal vi nu til oprykkerne fra Bournemouth. Mange vil sige, at det her vil blive en svær kamp – og det er måske rigtigt – men vi skal vinde, hvis vi går efter den sjove del af tabellen. Spurs er ubesejrede i PRL i de sidste 8 kampe, og har ikke tabt siden åbningsdagen 1-0 ude mod Manchester United, men hele 5 uafgjort og kun 3 sejre har gjort, at vi ikke er helt i toppen af tabellen. Vi har dog kun tabt 1 ud af de seneste 7 kampe spillet om søndagen, så Bournemouth giver forhåbentlig en sejr. Sidste sejr var den flotte 4-1 sejr hjemme mod Manchester City. Vi har dog ikke vundet i de seneste 2 kampe, hvor de er blevet til 1 point mod henholdsvis Swansea og Liverpool, og formen fra City kampen ser ud til, at være forsvundet lidt – senest kunne man se det mod Anderlecth i Euro League.

Bournemouth kommer også med et nederlag i posen, når de går på grønsværen på søndag. Hele 5-1 måtte de senest æde ude mod Manchester City. Vi skal dog ikke forvente en walkover. Bournemouth har fået 4 point i deres seneste 2 kampe hjemme på Vitality Stadium, har ikke tabt i de sidste 3 hjemmekampe og vil ikke give op uden kamp – også selvom det kun er blevet til 1 sejr i de seneste 6 kampe.

Vi har tidligere mødt Bournemouth på Vitality Stadium, men det var helt tilbage i 1957 i FA-cup sammenhæng, hvor vi tabte 3-1. Det er første gang vi møder dem i PRL-sammenhæng.

Forventningerne og key players

Jeg forventer, at Spurs vil have bolden meget af tiden, og Bournemouth vil stå meget kompakt og har kun lukket 3 mål ind i på hjemmebane denne sæson. Vi så, senest mod Anderlecth, at vi har det svært mod kompakte hold, så lad os håbe Eriksen og resten af offensiven er i spillehumør. Jeg tror ikke Bournemouth vil have ret meget at byde på, og deres topscorer (5), Callum Wilson, er skadet indtil april. De har dog scoret i hver af deres seneste 7 kampe.

Vi kan nok forvente en lidt kedelig kamp, som ikke vil have ret mange mål. Lad os dog håbe, at nogle af vores key players kan lave om på det.

Vertonghen og Alderweireld, er en af de bedste midtstopperpar i PRL, og har været med til, at vi kun har lukket 7 (!) mål ind i løbet af 9 kampe og kun 3 i de seneste 6. Når vores angreb ikke kan score mål, så er det ekstra vigtigt, at vi holder nullet.

ERIKSEN, har været en af målmagerne de seneste par kampe, hvor han scorede 2 mål ude mod Swansea og 1 enkel kasse mod Anderlecth. Eriksen har faktisk også scoret 9 ud af 12 mål (75 %) af hans mål er scoret på udebane, så mon ikke han skyder en enkel eller 2 ind?


KANE, ja, nu skal det altså snart være. De store forventninger har måske steget Kane til hovedet, men vi tror selvfølgelig stadig på vores unge angriber. Han skal også helst banke nogle kasser ind, men har kun en 7,5 % scoringsrate i de seneste 17 kampe med 40 skud.

Skader

Chadli, Mason, Son, Pritchard, Fazio og Bentaleb er stadig på skadeslisten.
 

Startopstilling

Spurs havde sparet Rose, Walker og Kane til kampen mod Anderlecth. Jeg tror Alli starter over Dembele, da han er mere offensiv mod det kompakte forsvar.

                   Lloris

Walker      Vertonghen     Alderweireld    Rose

 

            Dier          Alli

Lamela        Eriksen     Clinton

 

                     Kane

Jeg tror kampen ender 1-0 til Spurs. #COYS