The North London Derby - Tottenham vs. Arsenal

Tre point på søndag i sæsonens første North London Derby kan virkeligt sætte sit præg på hele sæsonen. 

 

 

 

 

 

 

 

 

Med 3 point har det pludseligt været en rigtig fin sæsonstart.

Med 3 point står vi med rigtig gode kort på hånden til at nappe mindst en fjerdeplads i ligaen.

Med 3 point vil vi have praleretten gennem et langt koldt efterår og en endnu længere og koldere vinter.

Med 3 point er det pludseligt meget realistisk at vi ligger over Arsenal når turneringen slutter i maj måned.

Med 0 point sætter vinterdepressionerne ind. 

Ikke siden sæsonen 94-95 er vi sluttet over Arsenal i tabellen. Vi der er gamle nok husker spillere som Klinsmann, Barmby, Ian Walker, Sherringham, Darren Anderton (før han altid var skadet) og Sol Campbell (før han… I ved nok) fra den gang. Og hold kæft hvor føles det som lang tid!

 

Der var fint at blive nummer 4, og det var sjovt at spille Champions League, men hvor kunne det dog være meget sjovere, hvis Arsenal samtidigt blev nummer 5 eller 6, og det var dem der skulle diskutere indbyrdes, hvor meget man skulle prioritere Europa League. 

Sidste sæson var den første siden 95/96 hvor vi var bedre end Arsenal indbyrdes i ligaen. Siden er det kun gået nedad bakke for dem, mens vi i det mindste ikke lader til at være faldet i niveau og har en opadgående formkurve. 

Samtidigt er vi ved at have alle vores spillere skadesfri, mens gæsterne fra Woolwich stadig slås med skader til flere af de nøglespillere, som ikke blev solgt i sommerens brandudsalg.

Alle faktorer burde således være på plads for at vi kan vinde kampen og for en rum tid sætte os på Nordlondons trone.

 

Arsenal:

Gæsterne har fået rejst sig ovenpå ydmygelsen på Old Trafford og nederlaget til Blackburn og kommer med tre sejre i træk. Prangende har det dog ikke været, men noget tyder på at spillere som Mertesacher og Arteta er ved at finde sig til rette på holdet, hvilket er uhyre vigtigt for både det defensive og det offensive spil.

De to spillere som vi dog skal passe mest på er uden tvivl van Persie og Gervinho. Van Persie fordi han er en livsfarlig angriber (foruden et svin og en krukke) og Gervinho fordi han er teknisk dygtig, hurtig og direkte i sit spil. Gervinho (her afbilledet i sin orange landsholdstrøje) kommer til at ligge overfor enten Walker eller Corluka, og jeg er bange for at den ene ikke er klog nok og den anden ikke hurtig nok.

 

 

Opstilling (fra vores venner på arsenal.dk http://www.arsenaldebat.dk/viewtopic.php?t=5957)

Szczczcny

Sagna-Mertesacher-Koscielny-Gibbs

Walcott-Ramsey-Song-Arteta-Gervinho

van Persie

 

Til denne opstilling skal siges at både Koscielny, Walcott og Gervinho er tvivlsomme

 

Spurs: 

Der er kommet styr på spillet i løbet af denne måned.

Parker har gjort en enorm forskel på midten. Kontrasten til stakkels Livermore som forgæves løb rundt tre meter efter både bold og spiller mod United i hele kampen er slående. Dermed er der mere styr på defensiven, boldbesiddelsen øges og de offensive spillere kan koncentrere sig om offensiven.

Når angriberne så også begynder at kunne score mål, ser det pludseligt ganske lyst ud. 

Opstilling:

Friedel

Walker-Kaboul-King-Ekotto

Vaart-Parker-Modric-Bale

Adebayor-Defoe

 

Det er meget muligt at Sandro starter i stedet for Defoe for at sikre dominans på midtbanen eller at Corluka spiller i stedet for Walker igen for at styrke det defensive, men jeg håber det ikke.

Arsenals største svaghed er defensiven, vores største styrke er offensiven, vi spiller på White Hart Lane og vi er Tottenham Hotspur, så selvfølgelig skal vi angribe i 90 minutter.

Hvis Blackburn kan score 4 mål og United 8 mål på dem, vil jeg være tilfreds med 6, og mindre kan endda gøre det.

 

Resultat:

4-2. Mål af Vaart, Bale, Defoe og Rose som kommer ind og smækker et nyt langskud ind. Så gør det mindre at van Persie sikkert scorer et mål eller to.

COYS – og god kamp til alle! 

Jeg glæder mig helt vildt!!!