Manchester City - Tottenham

Så skulle det være endegyldigt at det ikke bliver til CL-fodbold på White Hart Lane i næste sæson. På trods af Citys pointtab er der nu seks points op til milliardærerne, hvilket burde være umuligt at hente på tre kampe.

Af: Stefan Christensen

 
Netop City står på menuen allerede tirsdag i den udsatte kamp. Et opgør der kunne have været blevet et ordentligt brag om fjerdepladsen, men nu nok blot er et spørgsmål om, hvor hurtigt City kan sikre sig den vigtige fjerdeplads.
 
Udover den elendige indsats i kampen mod Blackpool, som undertegnede i øvrigt havde den tvivlsomme fornøjelse at opleve live, fik vi også Bale sendt ud af spillet. Scanningen har ikke fundet sted, men Bales smerte taget i betragtning tør jeg godt love at han ikke spiller tirsdag. Det efterlader os naturligvis tilbage med endnu flere skadesproblemer, men jeg forventer dog at Corluka tager sig af VB, mens Rose ellers Kranjcar får kanten.
 
Det er dog formodentlig ikke de eneste ændringer vi får at se. Pavlyuchenko har totalt mistet tilliden blandt publikum på WHL, og hans elendige præstation taget i betragtning burde han ikke få genvalg. BAE og Huddlestone er stadig ude, hvilket reducerer mulighederne for yderligere ændringer.
 
Manchester City derimod er ikke nær så hårdt ramt. De er i princippet blot uden langtidsskadede Boateng og dopingmistænkte Kolo Toure. Tevez har været ude i en længere periode, men kan, for at gøre ondt værre, få comeback mod Spurs.
Deres hold kender vi jo så ganske glimrende og det må forventes at de kommer med nogle af de dyre drenge tirsdag. Deres mest formstærke spiller er David Silva, der i høj grad kan gøre ondt på vores hold, der ikke ligefrem har det godt med en spiller der opererer mellem forsvar og midtbane.
 
Kampen tirsdag kommer til at bære præg af kampens betydning. Vi kan reelt set spille rimelig frit, da vi kun teoretisk kan hente fjerdepladsen. City derimod vil være presset af tanken om at blot et enkelt point kan sende dem meget tæt på Champions League. Derfor tror jeg, stik i mod fornuft efter lørdagens blamage, at vi går ud og slår City, hvilket også blot vil gøre vores pointtab lørdag endnu mere uacceptabelt.
Diskussionen om tre points så er godt eller dårligt i forhold til at skulle spille EL eller undgå den, vil jeg overlade til Jer brugere.
 
Bud på opstilling:
Gomes
Kaboul - Gallas - Dawson - Corluka
Lennon – Sandro- Modric – Rose
Van der vaart
Crouch
 
Resultat: 2-1 til Spurs. Van der Vaart og Crouch scorer målene.