Kanariefugle Vs. Kamphaner

 

 
 
 
Vi er i fugleriget, når kanariefuglene fra Norwich i deres flotte gule trøjer møder de hvidklædte kamphaner fra London.
Det er også to hold med mere tilfælles end blot associationer til fugleriget. Begge hold er fyldt med selvtillid forud for mødet på Carrow Road.
 
Norwich:
Klubben er grundlagt i 1902, og kan således fejre 100-års jubilæum næste år. De møder altså os som sidste modstander i deres første dekade. Historiens vingesus vil kunne høres over Englands østligste større by, og de afrevne fjer fra slaget vil føres ud over Nordsøen (hvis altså vinden er vestlig…!)
Fra klubbens start til sæsonen 1971/1972 spillede klubben i alle årene i de lavere rækker. Først i 1972 formåede klubben at rykke op i den bedste række. I 1973 var klubben i deres første finale på Wembley, hvor de fik fjerene plukket af the mighty Spurs. Det næste årti bød på en række op- og nedture. I 1985 satte Norwich en rekord, da de i samme sæson dels vandt en titel på Wembley (Milk Cup) og rykkede ud af den bedste række.  Allerede året efter rykkede klubben tilbage til den bedste række, og i 87/88 samt i 88/89 endte klubben begge år i top-5. Men da engelske klubber i de år var udelukket fra europæisk fodbold, blev det ikke til europæisk debut til kanariefuglene. Det skete dog få år efter, da Norwich førte den nystartede Premier League det meste af sæsonen 92/93. I den sæson startede klubben med at slå Scum på Highbury med 4-2, og siden gik det bare fremad. I de afgørende runder fik fuglene gummifjer (!) og tabte bl.a. 5-1 til Spurs den 9. april. Blandt vores målscorere var bl.a. Sheringham og Barmby. Norwich endte på en tredjeplads, og det gav adgang til UEFA-cuppen næste år, hvor den største skalp var en 2-1 sejr over Bayern. I 94/95 rykkede klubben ud af Premier League. De næste 9 år blev tilbragt uden for det absolutte rampelys, men i 2004 de igen op.
Elevator-turen fortsatte – denne gang overvejende for nedadgående – og i 2009 rykkede klubben ned i tredjebedste række. Allerede samme år begyndte den nuværende optur og i de to forgangne somre har klubbens fans kunnet fejre oprykninger. Situationen i dag er, at manager Paul Lambert, der er manden bag de seneste års succeser, råder over et kompetent mandskab, der på ingen måder ligner en kandidat til igen at rykke ned.  
The Canaries har haft en god sæson indtil nu, og de ligger nr. 9 med 21 point. Det er blevet til vigtige sejre over umiddelbare konkurrenter som Sunderland, Bolton og QPR. Pæne skalpe som sejren over Newcastle samt uafgjort på Anfield over det falmede storhold Liverpool luner også. Dog ser det ud til, at klubben ryster lidt, når de møder de absolutte tophold. I år har Manure, Scum, Chelski og Shitty alle basket Kanariefuglene, og derfor er det ret enkelt også vores forbandede pligt at gøre det samme, hvis vi skal holde os i top-3.
 
Profiler:
Klubbens store profil er helt klart angriberen Grant Holt, der i en alder af 30 hidtil kun har spillet i klubber som Shrewsbury, Blackpool og Rochdale. I 2009 rykkede han til Norwich, og siden er det blevet til imponerende 52 mål i 91 kampe. I år har han scoret 7 mål i Premier League. Med 2 mål mod Newcastle for 14 dage siden og et enkelt mod Everton forleden, er han om nogen afgørende for Norwiches flotte sæson indtil nu. Angrebskollegaen Steve Morrison, der heller ikke har et skræmmende CV, gør det flot i år. 6 mål er det blevet til i ligaen i år. Også midtbanespillerne Andrew Surman og Anthony Pilkington, der begge kan score mål, skal vi holde øje med. En anden profil for klubben i år er vores egen Kyle Nauhton, der ikke må spille på tirsdag.
 
 
Spurs:
Vi er ved at rende ind i en af de alt for kendte perioder med skadede nøglespillere. Denne gang er der især vores kreative og offensive kræfter, der er ramt. Lennon er helt sikkert ude, og Vaart er mere end tvivlsom. Defoe var ude forleden mod Chelski. I forsvaret døjer King med bentøjet og det samme gør Kaboul.
Midten ser mere fornuftig ud. Sandro har gjort det virkelig godt de seneste kampe. Parker er fit. Bale ser fortsat stærk ud, og det samme gælder lille Luka.
Oppe foran er Adebayor helt klar, og det samme gælder vores russer. Som sagt er Defoe lidt på vippen, men jeg tror, vi får ham at se.
 
Kampen:
Norwich er ingen walkover. De spiller godt, og de har en erfaren trup samt en dygtig og meget vellidt manager i Paul Lambert. Deres koncept er friskt angrebsspil, og de satser meget på indlæg fra fløjene til deres to stærke angribere. Med udsigt et spurs-forsvar bestående af Gallas og Basson centralt, kan det godt give anledning til panderynker. Til vores fordel taler, at vi trods alt råder over spillere som Sandro og Parker, der formentlig ikke lader sig slå ud af lidt øst-engelsk kulde, og som begge bør spille for at vinde slaget om midten. Vi har også de kreative kræfter klar i skikkelse af Bale og Modric, og vælger Harry at spille med Adebayor alene på toppen, kan det give plads til Kranjcar på venstre side, mens Bale så rykker over på den højre.
Jeg forventer en ret åben kamp, hvor begge hold vil have respekt for hinanden. Det bliver afgørende, om vi formår at stoppe Norwich i at lægge bolde ind til Holt og Morrison, og det kalder på en stærk midtbane. Vi skal nok komme frem til en del chancer. Bale virker ustoppelig for tiden, og han skal nok give Ade store chancer. Det er så op til ham at score, hvilket det ind i mellem har knebet lidt med.
Harry skal finde en løsning på Lennons og Vaarts afbud. Hvis han vælger at fastholde 4-5-1, hvilket kan give god mening ovenstående taget i betragtning, bør vi som sagt spille med Parker og Sandro for på den måde at standse Norwich, inden de kan true vores backkæde. Foran dem skal Modric være vores kreative hjerne, mens Bale skal give fart på kanten. Til at dække den sidste midtbaneplads kan Kranjcar som sagt være et oplagt bud, men man kan også forestille sig Rose eller Walker i en rolle.
Et helt andet bud er, at Harry kaster Defoe ind sammen med Adebayor i en 4-4-2. Med offensive spillere som Vaart og Lennon ude, må det være bittert for Defoe, hvis han under de omstændigheder ikke engang kan opnå en startplads. Dybest set skal Harry beslutte om han vil gå efter at overrumple modstanderen med overlegen firepower i form af Modric-Bale- Adebayor-Defoe eller sætte hårdt ind med en kompakt midtbane med Sandro-Parker som dynamo.
Jeg foretrækker nok 4-5-1 som udgangspunkt, og så skal vi hurtigt sætte Defoe ind, hvis det bliver nødvendigt.
 
Opstilling:
 
BAE – Bassong- Gallas – Walker
Bale - Sandro- Parker – Modric – Kranjcar
Adebayor
 
Jeg forventer en svær kamp mod en selvbevidst modstander. Vi er dog et bedre hold, og Norwich har ikke vist, at de kan bide skeer med de helt store. Hvis det lykkedes for os at sætte os på kampen og få Bale i gang med sine uhyggelige indlæg til en forhåbentlig skarp Adebayor, vinder vi. I modsat fald kan det godt blive en trist decemberdag, hvor kanariefuglen plukker fjerene af kamphanen. Mod de fleste odds….
 
ps: I øvrigt har Norwich og Spurs begge en forbindelse til OB, idet det fynske flagskib har leveret hhv. Steen Nedergaard og Allan Nielsen til de engelske klubber. Thomas Helveg spillede også en kort periode i Norwich