Everton - Tottenham

Magien med årene, der ender på 1, går langt, langt tilbage. For 110 år siden, when the century begun¸ som Chas and Dave så smukt synger, vandt vi Fa-cuppen første gang.
I 1921 vandt vi igen cuppen. I 1951 vandt vi ligaen, hvilket vi ikke havde chancen for i 1941, da krigen rasede i Europa.
I 1961 gik det hele op i en højere enhed, da vi vandt The Double. Vi vandt først ligaen, og den 6. maj slog vi Leicester med 2-0. Dyson og Smith scorede målene. Førstnævnte spillede for de liljehvide i 10 sæsoner.
I 1971 endte vi på 3. pladsen efter Leeds og Scum, der desværre rendte med førstepladsen. (Har de hentet pokaler siden da…?)
Nu er vi nået op til kampe, jeg selv kan huske. I 1981 slog vi over 2 kampe Manchester City. Omkampen endte med en 3-2 sejr til os. Vi var bagud 2-1 indtil der manglede 20 minutter. Da udlignede Crooks, og endelig sikrede den ret nye Ricardo Villa os triumfen med sit andet mål den dag. Det var virkelig et stjernehold, vi havde den gang. Chris Hughton, Roberts, Villa, Perryman, Ardiles, Archibald, Galvin og Hoddle! Imponerende!! Siden dengang måske kun overgået af nutidens hold!
Igen i 1991 vandt vi FA-cuppen. Paul Stewart og Des Walker slog til i en 2-1 sejr over Nottingham Forrest.
I 2001 udeblev magien. Holdet var inde i den kedelige periode med managerskift og mange middelmådige spillere. Lad mig blot nævne målmanden Sullivan, Rebrov, Clemence, Freund, Doherty og Leonhardsen. Ikke imponerende! Vi endte på en lidet flatterende midterplacering. En vane, vi bevarede i store dele af dette årti. Først med Jols ankomst blev dette brudt i 2006, hvor Lasagne-Gate gav den vigtige 4. plads til Scum i sidste runde. (Typisk, at der var en italiensk opfindelse, der skulle ødelægge det for os!)
Nu er det endelig 2011, og vi har chancer for at vinde en af de tre store turneringer. Vores hold er blandt landets allerstærkeste, vores manager er vidt og bredt respekteret, et nyt stadion er på vej, økonomien er rimelig og i det hele taget er det svært at bevare pessimismen!

Nu gælder det så Everton i en kamp, der skal vindes, hvis vi skal bevare kontakten med de 4 tophold.

Vi har en relativt fit trup til rådighed. Kaboul og Defoe er ude med karantæner, men til gengæld er Dawson tilbage i topform, og sammen med Gallas udgør han en bomstærk skanse foran Gomes.
Everton befinder sig på en 8-sidste plads kun 3 point fra stregen. Det kører ikke for holdet, der ellers har spillet med om de sjove placeringer de sidste par år. I julen har Everton samlet 4 point sammen i 3 kampe. Sejren kom mod Shitty på udebane. Tak for det! Hjemme på Goodison Park har det knebet med at vinde. I sæsonens 9 hjemmekampe i ligaen er det blevet til blot 2 sejre og 4 uafgjorte. Vi har derimod kun tabt 3 af sæsonens 9 udekampe, så vi bør vinde kampen, hvis vi kigger på statistikken.
Hvor vi inden sæsonstart forstærkede os markant, hentede Everton ikke en eneste spiller. Det kniber med profilerne, og det kniber med at score mål. Klubbens bedste spiller er uden tvivl Tim Cahill, der med 9 sæsontræffere er topscorer. Han rygtes da også jævnligt væk fra klubben.

Vi vil givetvis spille offensivt og med masser af tempo. Audere est Facere!
En del af vores spillere må være trætte efter julens flotte, men hårde program. Jeg tror, Modric eller Vaart starter på bænken, men jeg tør ikke gætte på, hvem der starter i stedet. Bliver det en ret fysisk præget midtbane med både Jenas og Palacios, eller ser vi i stedet Krajncar i en eller anden rolle? Før eller siden må nøglespillerne spares – det gælder også unge Bale, der nok kan trænge til at hvile ud i kærestens skød…

Vi bør kunne vinde kampen, og vi er vel også favoritter. Jeg er dog lidt nervøs for kampen. Det ville ligne os godt at tabe kampen efter en super-jul, men på den anden side er vores trup så bred og talentfuld, og vores defensiv ser pludselig solid ud igen, så jeg vælger at tro på endnu et clean-sheet og en enkelt kasse af Bale.

COYS OG GODT NYTÅR!