Champions League arrangement

White Hart Danes - Tottenham Danmark inviterer dig til Danmarks største Tottenham fest den 1. Juni 2019 på Teglværket i København.

Da vores stamsted Café Langebro er for småt, har vi fået muligheden for at samle op imod 600 glade Spurs fans på ét sted, når Tottenham Hotspur skal spille Champions League Finale mod Liverpool.
Midt mellem kraner og skorstene i Københavns Sydhavn skal en gammel industrihal danne rammerne om en magisk aften, hvor vi på storskærm skal se kampen og sammen synge, feste og hjælpe vores helte til at kunne løfte klubbens første Champions League trofæ!

Så hop i din bedste Tottenham trøje og medbring alt hvad du har af bannere, flag, halstørklæder osv. Gør din flotte sangstemme klar, og vær med til at skabe en helt unik stemning, vi som Spurs fans aldrig før har oplevet herhjemme. Inviter alle dine Tottenham venner, kollegaer og bekendte, og lad os skabe den bedste aften i Tottenhams historie! Sammen tror vi på at det bliver vores aften!

'It is better to fail aiming high than to succeed aiming low. And we of Spurs have set our sights very high, so high in fact that even failure will have in it an echo of glory.'

TO DARE IS TO DO

Come On You Spurs.

Billetinfo:
Kun adgang med billet købt i forsalg på Billetfix.dk
Ikke medlem: 50 kr.
WHD Medlem: 0 kr. (du kan tjekke dit medlemsnummer på https://medlem.spurs.dk  

Kan købes her https://billetfix.dk/…/white-hart-danes-champions-league-f…/

Indmeldelse I White Hart Danes kan gøres på https://medlem.spurs.dk 
(Indmeldelse giver adgang til køb af billet til 0 kr.)

Praktisk info:
Teglværket har 3 madboder, så du vil kunne få fyldt maven lidt inden kampen starter. Desuden kan du nyde en kølig drink i det lækre strandområde og nyde solens sidste stråler inden slaget skal slås.

Tilkøb desuden FRI BAR mellem kl. 18.00 - 24.00 for bare 420,- kr.
(Heineken, Royal Classic samt vin, sodavand og sjusser)

Personer under 18 år er tilladt i selskab med voksne. Dog er indtagelse og udskænkning af alkohol til personer under 18 selvfølgelig ikke tilladt.

Teglværket
Teglholmsgade 27
2450 København SV

Offentlig transport:
S-Tog - Sydhavn Station
Bus - Linie 14 eller 34 til døren.