OK, så sluttede sæsonen. Endelig!
Den sidste periode har været voldsom, og skuffelsen lige nu er enorm. Men indlægget her skal ikke handle om, at vi igen sluttede under Arsenal. I stedet vil jeg forsøge at give min korte, ret banale, kommentar, kigge fremad og muligvis ægge til debat. Det håber jeg.
Vi sluttede på en flot tredjeplads med direkte kval til CL’s gruppespil. Det var der ingen, der havde forudsagt, så når den åbenlyse og berettigede skuffelse har lagt sig, kan vi være tilfredse og glade. Men det er lige så åbenlyst, at de sidste fire kampes utrolige nedsmeltning giver stof til eftertanke om, hvor gode vi egentlig har været.
Jeg mener, at mesterskabskampen mellem os og Leicester i store træk har været en mediebegivenhed. Efter uafgjort mod Arsenal har vi ikke været i nærheden af Leicester. Vores tredjeplads skal også ses i lyset af, at de store hold ikke har præsteret. Heldigvis har vi været stabile og spillet flot fodbold, men vores topplacering skal altså ses i dette lys, mener jeg.
Dog: Vores topniveau har været højt, ligesom vores bundniveau foruden til sidst også har været højt. Vi har fået styr på forsvarsspillet og fundet et fast koncept, hvilket er flot. Indtil for få kampe siden var vores sæson nærmest perfekt, og nedsmeltningen skyldes nok mange faktorer, selvom mange fans gerne vil forklare den med, at Mason bare ikke er god nok. Men sådan er det nok, når man forsøger med simple forklaringer på mere komplekse problemer.
Det er klart, at manager og spillere skal kigge indad efter den seneste tid. Det var faktisk utroligt at opleve holdet på stadion i søndags mod Saints, hvor holdet var idé og –energiforladt, og i dag gik det galt. Det skal de finde løsninger på. Forklaringen skal dels findes i, at truppen er smal på centrale pladser, men der er sandelig også mentale issues at adressere. Det kan jeg ikke, så jeg nøjes med at kigge på truppen, der skal forstærkes, når vi skal spille CL.
På målmandsposten er vi fint besat. Lloris og Vorm er et godt makkerpar, og Lloris er vel den bedste målmand, vi kan få på nuværende tidspunkt. Han er vel blandt de tre-fire bedste i ligaen og vores anfører.
I forsvaret er vi ligeledes godt sikret. Backpladserne er besat med to mand på hver plads. Hvem der skal spille må afhænge af formen, men jeg ser gerne, at Walker supplerer sin gode fysik med en bedre teknik og bedre indlæg. Ellers må Trip spille. Centralt har vi tre mand, der alle er gode, og hvor Alderweireld har været fortrinlig, på trods af den seneste tid. Hvis Dier kan agere back-up, ser det fint ud.
På midtbanen skal vi forstærke os centralt. Vi skal have en spiller mere til både Diers og Dembeles pladser. Her skal vi simpelthen løfte vores bænk! Offensivt har vi masser af kvalitet i bl.a. Eriksen, Alli, Lamela, Son med videre. Skal vi købe offensive midtbanespiller skal det nok være en, der kan spille alle tre pladser bag angriberen.
Alle er vel enige om, at vi skal have endnu en dygtig angriber til at supplere Kane.
Så tre-fire spillere af kvalitet ind og sikkert et par stykker ud lyder realistisk. Hvem det skal være, vil jeg overlade til en anden tråd.
Hvor stiller dette os så i forhold til næste sæson? Ja, det oplagte skridt er vel, at vi skal bygge på og spille med i den absolutte top igen. Men det tror jeg ikke på. Jeg mener, at vi igen næste år skal satse på at spille med i top seks, og hvis det går godt, kan vi spille med om en fjerdeplads. Det må være målet, når vi også skal spille CL. Heldigvis har vi lang erfaring med EL, så det bør ikke komme som en kæmpe overraskelse for os, selvom niveauet er højere. Dog skal vi også tænke på, at det ikke er sandsynligt, at de store klubber fejler igen: De to Manchester-klubber og Chelsea opruster stort, Arsenal er der altid, mens L’pool garanteret blomstrer under Klopp. Læg dertil, at Leicester har et godt hold, mens Wham og andre heller ikke er dårlige. Også næste år bliver det svært.
Mit personlige succeskriterium for denne sæson var, at vi dels fik styr på forsvaret, dels at vi så fremgang i forhold til vores spillestil og et fast koncept. Begge dele er blevet opfyldt med en tredjeplads som bonus. Det er da meget godt!
Succeskriterierne for næste sæson er for mig som nævnt ovenfor, at vi igen er med, hvor der er sjovt, dvs. i kampen om Europa. Her er der for mange ubekendte i spil til, at jeg kan sætte placering på, men et forsigtigt bud er, at vi gerne skal være med i kampen om top fire. I CL skal vi naturligvis også gøre en god figur, men jeg har ingen ide om, hvor godt vi kan gøre det.
En anden ting, vi bør gøre bedre, er at have et alternativ til vores spillestil. Det er rigtig godt, at vi spiller med højt og energisk pres, men når det ikke virker, eller når vi selv bliver mødt med netop dette, mangler vi noget. Her skal vi have et alternativt, synes jeg.
Men mit allerstørste ønske for næste sæson er, at vi ikke slutter det som i år, nemlig på en måde, der k
Rigtig fint skriv COYS og meget enig i rigtig mange af dine betragtninger.
Ligesom alle andre så tror jeg også at havde jeg fået tilbudt en 3. plads i august, hvor jeg fik at vide vi ville være så lidt efter Arsenal, så havde jeg i den grad takket ja. Jeg havde nok også grint lidt af tilbuddet og ment personen ikke havde meget forstand på fodbold.
Vi har ramt en sæson hvor intet har været som det burde. Begge Manchester hold har fejlet og Chelsea har været en skygge af sig selv. Det kommer ikke til at ske igen og de 3 hold vil stensikkert være en del af top 3 striden næste sæson. Jeg tror også målet må være at spille med om top 6 næste år, og så håbe på en god oplevelse i CL. Det kommer helt sikkert til at koste point når vi skal ud og spille på den store scene og selvom vi har spillet EL så er det her bare noget helt andet. I CL kan man ikke bare stille med de næst bedste, der skal man stille med de bedste 11 og man skal præstere.
Når man nu sidder og kigger tilbage på sæsonen så kan det godt ærgrer mig lidt vi ikke gik mere efter det EL trofæ. Liverpool som ender noget under os, kan jo i den grad redde sæsonen ved at vinde turneringen. Når vi kigger tilbage om 2-3 år vil det også virke som om deres sæson har været klasser bedre end vores, på trods af en fint 3. plads.
Med alle de her ting bliver vi også nød til at runde de seneste par kampe. Mesterskabskampen har selvfølgelig været medieskabt, men vi har jo faktisk også været rigtig tæt på flere gange, men ikke formået at lukke den. Chelsea kampen bliver selvfølgelig den helt afgørende da det slutter der. Der blev vist noget fight og i den grad gået til stålet. Desværre synes jeg også den viste at vi langt fra er kloge nok til at spille med mod de store. Chelsea tirrede os og vi hoppede med på den. Det kostede som vi ved dyrt, og blev en rigtig grim kamp. Uanset hvor ulækre chelsea er så var det langt fra okay i min optik. Afslutningen igår bekymrer mig meget. Vi må nok erkende at North London Derby er en medie begivenhed der betyder alt for os fans, men egentlig ikke har den store betydning for spillerne. Jeg har diskuteret med flere om klubben/Spillerne var ligeglade med 2/3. pladsen, og må ligge mig fladt ned og give mine moddebattøre ret. De er fuldstændig ligeglade.
Det kan dog bekymre mig at man som sportsmennesker ikke har en ærgerrighed og vindermentalitet der siger, vi skal slutte så højt som muligt og så godt som muligt. For mig er der en verden til forskel på at slutte som runner up og så som 3'er. At det så lige er Arsenal som igen viser magtbalancen er kun endnu værre.
Flere har skrevet at når sæsonen er kommet lidt på afstand, så vil vi med glæde huske tilbage på den, som den flotte sæson hvor vi spillede drømme fodbold (til tider) og sluttede som 3'er.
Jeg må indrømme jeg nok ikke kommer til at huske den sådan. For mig vil det her være sæsonen hvor vi var det bedst spillende PL hold, vi har tæt på mesterskabet og havde en gigantisk matchbold for at sikre 2. pladsen. Desværre formåede vi ikke at holde den og kunne se vores latterlige naboer løbe med sejren endnu en gang..
"When Gazza came to the Spurs training ground for the first time got the ball, went round 8 players as if they were not there and then smashed the ball into the net."