Tottenham - Liverpool

keane10s billede
Offline

Sikke et brag vi har i vente på White Hart Lane på lørdag. Et brag mod Liverpool der pludselig kommer med fornyet håb pga den chok-effekt en trænerfyring altid giver og tilmed har de hentet Klopp som allerede bliver hyldet som helgen og frelser. 

Klopp har også gjort det fremragende i Mainz og Dortmund og tilmed en stor og sympatisk personlighed, hvilket står i stor kontrast til andre top trænere som Mourinho, Wenger og LvG. Han har selvfølgelig ingen chance for at bringe andet end fornyet gejst i første omgang, da alle hans spillere er med landsholdene.

 

Det kan blive vigtigt for os, hurtigst muligt at få banket den optimisme ud af dem, så vi kan få tid til etablere os inden Klopp for alvor kan begynde sit store arbejde i Liverpool, hvilket han formentlig skal bruge hele resten af sæsonen og sommeren på. 

 

Desuden lurer begge klubber sikkert lidt på det hul i top 4, som Chelseas krise har skabt. Personligt har jeg før sæson start afvist enhver tanke om top 4 og den afhænger da også i den grad af længden og dybden af Chelseas krise. Top 4 skal efter min mening 

stadig ikke være en målsætning i sig selv, målet skal være at forsætte den positive udvikling og stemning Poch har skabt med de mange unge og talentfulde spillere, der lyser af vilje. Hvilket står i skærende kontrast til den flok af lejesoldater vi havde løbende i sidste sæson, vi har nærmest ingen deadwood tilbage i truppen, alle bliver brugt og har en opgave i truppen.

Det her kunne sagtens blive sæsonens kamp!

jakob-fjs billede
Offline

Nu er det snart tre år siden, vi sidst har slået Liverpool. Så det kunne da være dejligt, hvis det vendte nu. Man kan sige, at det er et skidt tidspunkt at møde Liverpool på nu, hvor der er optimisme pga. ansættelsen af Klopp. På den anden side, så er vores statistik mod Liverpool under Rodgers 1-0-5 med fem nederlag i træk (målscore: 4-18), så det kan vel ikke blive meget værre?

Klopp er trods alt ikke mirakelmager, og vi møder dem heldigvis på WHL. Når det er sagt, så tror jeg Liverpool går en spændende fremtid i møde med Klopp. Men han skal selvfølgelig have lidt tid til at sætte sit præg på truppen og klubben.

Helt enig med Keane10, at man med Chelseas krise skæver til topplaceringerne igen. I den sammenhæng er ansættelsen af Klopp dårligt nyt. Jeg tror Liverpool kan få en fin sæson. Nu har de fået Sturridge tilbage, og mon ikke også Klopp har idéer til at få det maksimale ud af Firmino, Coutinho og Benteke?

Uanset hvad, så er der vel heller ikke noget i vores spil, der for alvor giver anledning til at tro, at vi kan udfordre i toppen af ligaen over 38 runder med vores spil indtil nu? Der er 5 spillertrupper, der er bedre end vores. Liverpool er én af dem.

Når vi så sæson efter sæson slutter i top-6, så siger det dog noget om, at vi ikke har klaret os så skidt endda. Spillet har bare ikke været prangende. Jeg kan ikke huske mange kampe fra de sidste 2-3 år, der har været rigtig gode. Det er i få momenter. Så slår vi Chelsea, Utd. Arsenal, City. Men vi løber også ind i lige så store skuffelser, når man endelig tror, at vi skal præstere.

Jeg drømmer mig ikke tilbage (jo, måske lidt) til dengang vi stillede op med Chimbonda, Tainio, Ghaly, Zokora, Stalteri etc. Niveauet og resultaterne var ikke bedre dengang. Spillet var måske lidt mere direkte og målsøgende..? Grunden til, at man er utilfreds med spillet skyldes vel årene 2009-2013, hvor Modric, Bale og Van der Vaart hævede niveauet hos Spurs.

Lad os håbe, at vi er på vej mod bedre tider med vores unge hold. Og lad da endelig Liverpool-kampen være et lille skridt på vejen mod en god sæson.

COYS!