Fællestur 24, Manchester City, d. 13-16 april 2018

Dato for begivenhed: 
Fre, 13/04/2018 (Hele dagen) - Man, 16/04/2018 (Hele dagen)

Så er vi klar med anden fællestur i 2017/2018. Det bliver mod mesterskabsfavoritterne fra Manchester City.

Det bliver fællestur nr. 24 - Vel mødt! 

White Hart Danes arrangerer ny fællestur for medlemmerne til White Hart Lane til kampen mod Man C.

Den 24. tur i rækken finder sted i oktober med afrejse fredag d. 13. april 2018 og hjemrejse mandag d. 16. april 2018

Prisen for denne tur er kr. 2.500,- for UK medlemmer, som oplyser deres UK medlemsnummer i forbindelse med tilmeldingen. Det er et krav fra moderklubbens side, og vi anbefaler derfor, at man selv sørger for at blive medlem af Tottenham Hotspur. Læs mere om medlemskaber her:

http://www.tottenhamhotspur.com/membership/


Alternativt kan der betales kr. 2.980,- hvor vi står for indmelding i denne. Differencen på kr. 480,- svarer til prisen på medlemskab i den officielle engelske fanklub.

I prisen er inkluderet følgende:

  • Medlemsskab i UK som har en værdi af ca. kr. 480,- (gælder kun ikke UK medlemmer)
  • 3 overnatninger på Royal National Hotel eller lign
  • Morgenmad
  • Fodboldbillet til Tottenham vs. Man C
  • Fællesmiddag. Som udgangspunkt uden drikkevarer
  • Vi arbejder på et eller flere ekstra arrangementer ifm. turen.

Rejsebeskrivelse
Vi har valgt at fællesturen er uden fly. Du er derfor selv ansvarlig for at købe din rejse til og fra London, da flybilletten ikke er inkluderet i prisen for fællesturen. Der er check inn på hotellet fra kl. 14 engelsk tid. Dvs. at vi mødes på London Pub ved hotellet senest kl. 14:00 på ankomstdagen. Hotelværelserne bliver enten 2 eller 3 mandsværelser, og vil have eget bad og toilet.

Tilmeldingsfrist
Sidste frist for tilmelding er d. 08. februar 2018. 


Betaling
Senest 2 dage efter tilmeldingsfristen, skal White Hart Danes have modtaget et depositum på kr. 1.000,- pr. person for UK-medlemmer. For ikke-UK-medlemmer skal der indbetales et depositum på kr. 1.450,- pr. person. Den fulde pris for fællesturen (henholdsvis kr. 2.500 eller 2.980) skal være disponibel på White Hart Danes' kontonr. senest den 01. april.

Vilkår
White Hart Danes forbeholder sig retten til at annullere en tilmelding, hvis de anførte betalingsfrister ikke overholdes. Datoerne for fællesturen vil muligvis blive ændret, hvis kampen flyttes til en ny dato.

Afbestilling
Afbestilles turen vil White Hart Danes tilbageholde et beløb svarende til det indbetalte depositum. Dette vil være tilfældet uanset afbestillingstidspunkt og årsag i øvrigt.

Program for turen
Omkring 14 dage før afrejse udsendes der yderligere information om turen via e-mail eller post til de tilmeldte.

Seneste kamp

Tottenham - Everton
13. Januar 2018
4 - 0